Forside > Curriculum vitae > Projektrapporter

Projektrapporter

Her kan du downloade de projektrapporter, jeg har været med til at udarbejde.

På uddannelsens bachelordel (1. - 6. semester) er projektrapporterne omfattet af en temaramme, mens en sådan ikke findes på kandidatdelen.

Flere rapporter (4., 5., 8., 9. og 10. semester) er dog blevet udarbejdet i fællesskab med en virksomhed, som i en eller anden forstand har stillet empiri til rådighed, og er derfor i en vis grad fortrolige. Som følge heraf er det kun muligt at downloade dele af rapporterne og tilhørende bilag.

Videndeling blandt faglære vha. ikt (Speciale)

Temaramme: n/a

Som det fremgår af titlen ligger mit speciale i forlængelse af projektet på 9. semester. Specialet udarbejdes i samarbejde med Aalborg Handelsskole, Aalborghus Gymnasium og Aalborg Tekniske Skole.

I specialerapport beskæftiger vi (en medstuderende og jeg) os med, hvordan ikt kan anvendes i forbindelse med samarbejde og videndeling blandt gymnasielærere – et emne, der især er blevet aktuelt i forbindelse med gymnasiereformaftalen. Gymnasiereformen, der trådte i kraft i august 2005, har sat væsentlige ændringer i gang inden for de gymnasiale uddannelser, både af faglig, pædagogisk og organisatorisk art. Samarbejdet blandt lærerne har hidtil været forholdsvis begrænset til korte dialoger, ligesom undervisningsmaterialer tidligere var knyttet til den enkelte lærer. Gymnasiereformen sætter derimod fokus på samspil i gymnasieuddannelserne, hvorved relationen og samspillet mellem lærerne og de fag, de repræsenterer, fremhæves.

Som følge heraf beskæftiger vi os med, hvordan samarbejde og videndeling fungerer i praksis på udvalgte gymnasieskoler, og hvordan skolernes it-systemer kan være med til at fremme samarbejdet og videndeling blandt faglærere i relation til at udvikle deres pædagogiske praksis. Skolernes it-systemer kan være med til at fremme en sådan praksis, da de bl.a. tillader, at lærernes dialog fastholdes til gavn for andre lærere. Vi beskæftiger os derfor også med, hvordan et sådan system kan designes, hvilke krav det skal opfylde, og hvad forudsætningerne er for samarbejde og videndeling blandt faglærerne. Dette kan opdeles i systemet og i brugerne.

Download (5,8 mb)

Videndeling blandt faglære vha. ikt (9. semester)

Temaramme: n/a

Mit projekt på 9. semester ligger i forlængelse af mit praktikophold på Aalborg Handelsskkole, hvor jeg bl.a. var beskæftiget med skolens intranet. Intranettet er rullet ud i organisationen, men blandt lærerne er der ikke etableret nogen egentlig praksis af, hvordan og hvad det skal bruges til – dog har skolen formuleret en målsætning om, at det bl.a. skal anvendes til videndeling og samarbejde blandt lærerne.

Et overordnet fokus i mit projekt på 9. semester er  en teoretisk diskussion af videndeling og - som forudsætning herfor - viden, idet jeg mener, man i en given kontekst (her en uddannelsesmæssig kontekst) bør være bevidst om, hvilken form for viden man vil dele for, at videndelingen alt andet lige kan blive vellykket. Nogle af de spørgsmål, jeg beskæftiger mig med er:

- Hvad er viden og videndeling?

- Hvordan kan skolens intranet bruges som værktøj til videndeling?

Bemærk af rapporten i sin helhed er fortrolig, hvorfor dokumentet kun indeholder den oprindelige indholdsfortegnelse og indledningen.

Download (0,5 mb)

Praktikrapport (8. semester)

Temaramme: n/a

Denne rapport skitserer mit praktikophold på Aalborg Handelsskole i foråret 2006. Jeg har været i praktik siden 1. februar 2006 på skolens afdeling i Turøgade, hvor jeg primært har fungeret som underviser i faget IT på handelsgymnasiet.

Rapporten er opdelt i fire dele. I første del præsenteres Aalborg Handelsskole. Anden del indeholder en overordnet gennemgang af mine arbejdsopgaver og en generelt beskrivelse af mit praktikforløb, mens tredje del rummer en mere detaljeret redegørelse for mine arbejdsopgaver. I fjerde og sidste del findes en refleksion over mit praktikophold, styrker og svagheder ved Humanistisk datalogi og nogle overvejelser om mit sidste uddannelsesår.

Download (0,4 mb)

Kreativitet og design i systemdesign (7. semester)

Temaramme: n/a

Formålet med dette projekt er at opnå indsigt i, hvordan begreber og traditioner fra arkitektur og design kan give inspiration til systemdesign. Vi betragter os selv som systemdesignere, da vi ikke kun interesserer os for selve systemet, men også brugeren og brugskonteksten.

I begrebet systemdesign fokuserer vi primært på design-delen, da vi mener, vi som systemdesignere kan drage nytte af andre designteorier end dem, der eksplicit er relateret til systemdesign. I relation hertil diskuterer vi relevansen af begreberne fit og flertydighed samt form og funktion i tilknytning til systemdesign.

Ligeledes ser vi en designproces som en kreativ proces og diskuterer derfor kreativitet i forhold til systemdesign. Det gøres med udgangspunkt i forskellige teoretikeres definitioner på kreativitet og tanker om, hvordan noget kan betragtes som værende nyt.

Efterfølgende sammenkædes kreativitet og design i en diskussion, hvor fokuset primært er rettet mod designprocessen og designproduktet. Endvidere diskuterer vi, hvorvidt en designer er kreativ, hvis han går systematisk til værks og om det er muligt udelukkende at basere designprocessen på designeres intuition.

Download (2,5 mb)

Videreudvikling af et portfoliosystem (6. semester)

Temaramme: Systemdesign

Denne rapport omhandler analyse af et portfoliosystem på Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet (AAU). Formålet med projektet er at belyse, hvordan et eksisterende portfoliosystem kan videreudvikles, når det skal fremme refleksionen hos den studerende. Endvidere belyses, hvordan den studerende kan motiveres til at anvende systemet. Vi har altså både interesse i systemets indhold, dvs. hvordan det fremmer refleksionen og selve systemudv iklingsprocessen, dvs. hvordan systemet kan udvikles, så man øger sandsynligheden for, at det bliver brugt.

For at besvare denne problemstilling inddrager vi portfolioteori i form af Ellmin og Dysthe og læringsteori i form af Wenger, Tolsby, Vygotsky og Piaget. Ligeledes mener vi, at portfoliosystemet bør ses i en organisatorisk kontekst, hvorfor vi også inddrager Leavitts åbne systemmodel.

Vi har afholdt et møde med udviklingsgruppen bag portfoliosystemet, idet vi videreudvikler systemet og for at få indblik i processen indtil nu. Samtidig har vi ladet studerende fra 2. semester indgå i systemudviklingsprocessen i forbindelse med evalueringen af det eksisterende portfoliosystem i form af et interview.

Endvidere har vi opstillet designforslag til den videre udvikling af portfoliosystemet. Forslagene er baseret på læringsteoretiske og organisatoriske overvejelser, samt studerendes kommentarer til portfoliosystemet.

Download (10,3 mb)

3G-telefontolkning (5. semester)

Temaramme: EDB-systemer - brug og betydning

Dette projekt indeholder en analyse af, hvordan en 3G-mobiltelefon bruges i en tolkesituation og hvilken betydning, det har for kommunikationen. Vores empiriske grundlag er en lægekonsultation, hvor patienten er af anden etnisk baggrund. Tolken er placeret i et andet rum og har kontakt med lægen og patienten ved hjælp af en 3G-mobiltelefon.

Da en lægekonsultation er irreversibel har vi foretaget en videoobservation, som vi analyserer ud fra. Til analysen inddrager vi virksomhedsteori, som den er udviklet af Engeström, og kommunikationsteori i form af turtagning og tiltaleformer. Endvidere kigger vi på, hvordan 3G-telefonen virker på dominansforholdet i konsultationen.

I analysen fandt vi frem til, at 3G-telefonen i høj grad ændrer på lægens og patientens kommunikation. Når lægen har noget at sige, taler han til tolken, hvorved patienten omtales i 3. person, hvilket er i uoverensstemmelse med eksisterende tolkeregler. Foruden dette er telefonen bestemmende for, hvornår lægen og patienten kan tale.

Download (13,5 mb)

Medarbejderudviklingssamtale (4. semester)

Temarame: Interpersonel kommunikation

Denne rapport omhandler en analyse af en specifik medarbejderudviklingssamtale, hvor formålet er at analysere magtforholdet mellem en leder og en medarbejder. I den forbindelse er der lavet en vurdering af, hvilke verbale og nonverbale signaler, der bliver brugt, samt hvordan disse fungerer i samspil med hinanden.

Da en samtale normalt er irreversibel, er der foretaget en videoobservation, så den kan blive gengivet i sin oprindelige form. Overordnet har vi brugt Torben Berg Sørensens teori til at vurdere magtforholdet i samtalen. Til at analysere de verbale signaler i samtalen har vi primært benyttet teoretikerne Helle Alrø & Marianne Kristiansen samt John Searle, mens Michael Argyle og Poul Ekman & Wallace Friesen er brugt til det nonverbale aspekt.

I analysen fandt vi frem til, at der findes et asymmetrisk magtforhold mellem lederen og medarbejderen, idet lederen har en højere status i virksomhedens hierarki, og derfor er rollerne fastlagt på forhånd. At lederen har den højeste magtposition dokumenteres yderligere ved hjælp af vores empiri, hvor lederen taler mest og bruger flest nonverbale signaler.

Formålet med analysen var at give feedback til de to samtaleparter med henblik på, hvad der var godt i samtalen, samt hvad de kunne optimere. Samtidig var det også muligt for os, at få valideret vores analyseresultater i forhold til lederens og medarbejderens syn på samtalen.

Download (2.0 mb)

Overbevisende design (3. semester)

Temaramme: Computeren som medium

Dette projekt indeholder en analyse og diskussion af den økologiske webbutik Aarstiderne. Vi analyserer og diskuterer, hvilke æstetiske og sproglige virkemidler virksomheden anvender for at tiltrække og overtale kunderne til at købe deres produkter.

Til denne analyse inddrager vi teorier, som behandler design, visuel kommunikation og argumentation. Lisbeth Thorlacius visuelle kommunikations model bruges som overordnet analyseramme, da den er designet til at analysere websites. Jakob Nielsen, Rolf Molich og Donald Normans teorier handler om, hvorledes websites designmæssigt bør se ud, og hvordan det praktisk bør tilgodese brugernes behov. Mht. det sproglige anvendes bl.a. Stephen Toulmins argumentationsanalyse til at vurdere Aarstidernes argumentation for de fremsatte påstande.

I analysen fandt vi frem til, at Aarstiderne på deres website benytter sig af både æstetiske, retoriske og brugervenlige midler i forsøget på at sælge deres varer. Foruden nogle få praktiske mangler er websitet stilrent, billedrigt og velstruktureret, hvilket gør det behageligt at anvende. Aarstiderne forsøger desuden at overbevise brugerne om værdien og kvaliteten af virksomhedens produkter ved at gøre opmærksom på produkternes baggrundshistorier.

Download (10,8 mb)

Netdating (2. semester)

Temaramme: Information og kommunikation i forhold til brugere og kulturel kontekst

Hensigten med projektet er at se nærmere på fænomenet netdating. Vi har valgt dette emne, da tendensen til at søge ”den eneste ene” på Internettet i de senere år har været stigende. Vores undren til projektet består i, hvorfor flere og flere mennesker vælger at søge en partner virtuelt i stedet for at mødes ansigt-til-ansigt. I projektet vil vi på baggrund af empiriske undersøgelser undersøge, om interaktionen mellem mennesker er anderledes via computeren, end når man sidder ansigt-til-ansigt. Endvidere ser vi på, om mennesker i hyppigere grad påtager sig roller, når de er på nettet, og hvilke konsekvenser dette kan have.

Download (3,8 mb)

Storytelling (1. semester)

Temaramme: Tekst, form og indhold

Et skift fra facts til følelser virker umiddelbart som et meget drastisk skift. Erhvervslivet, betragter vi normalt som en tung og rationel post i vores samfund, og som et område der skal se resultater. Har de plads til et begreb som følelse i deres virkefelt? Og hvorfor skulle de overhovedet ønske at tage det med i deres beslutningsprocesser?

Download (0,9 mb)