|
Forside > Brugervenlighed > Teoretikere
Teoretikere
Neden for gennemgås forskellige teoretikere med henblik på at give en kort introduktion til dem.
Donald Norman
Donald Norman er professor i computer-videnskab samt doktor i kognitiv psykologi. Hans mål er, at den teknologi vi omgives af i hverdagen, bliver en så integreret del, at vi ikke længere lægger mærke til den. Sammen med Nielsen har Norman stiftet konsulentfirmaet Norman Nielsen Group, der ligeledes rådgiver virksomheder om design af websites.
Donald Norman har i sine teorier nogle grundlæggende ideer om hvilke egenskaber, der er kendetegnet for et brugervenligt design. Han kommer bl.a. frem til, at et website let bør kunne betjenes ud fra dets udformning.
Jakob Nielsen og Rolf Molich
Jakob Nielsen har en ph.d.-grad indenfor computervidenskab og har længe beskæftiget sig med IT-systemers brugervenlighed. Desuden er han blevet omtalt som en guru i forbindelse med designs af websites. Hans teorier var yderst relevante, da han i sin tid lancerede dem, men efterhånden skal flere af dem tages med et gran salt - se f.eks. hans website www.useit.com, der udelukkende benytter hans egne designprincipper.
Rolf Molich er uddannet civilingeniør og har siden 1984 arbejdet med brugervenlighed, hvilket i 1993 udmundede i virksomheden DialogDesign. Både Jakob Nielsen og Rolf Molich har begge skrevet flere bøger om, hvordan man kan designe websites mest hensigtsmæssigt.
Lisbeth Thorlacius
Lisbeth Thorlacius er ph.d. og adjunkt i visuel kommunikation ved Roskilde Universitetscenter. I 2002 udgav hun bogen Visuel kommunikation på websites, hvori hun beskriver sin kommunikationsmodel, der kan bruges til planlægning og analyse af visuel kommunikation på websites.
I sin model benytter Thorlacius teorier fra en lang række teoretikere. Fælles for disse teoretikere er, at de primært hører til det humanistiske fagområde. Modellen vil dog med fordel kunne udvides til også at omfatte teorier fra det naturvidenskabelige fagområde.
|