Forside > Brugervenlighed > Navigationsstrukturer

Navigationsstrukturer

I bund og grund bliver websites opbygget ud fra nogle faste strukturer og topografier. Strukturen (eller navigationstrukturen) på et website kan opdeles i sekvensstruktur, gitterstruktur, hierarkistruktur og hypernetstruktur. Et website kan imidlertid godt indeholde en eller flere af de forskellige strukturtyper alt afhængig af dets indhold.

Sekvensstruktur

Opbygning i sekvens-strukturer er en enkel og overskuelig måde at strukturere informationer på, da sekvensernes emner ofte vil bevæge sig fra det generelle til det mere detaljerede. Links i sekvensstrukturer vil understøtte et lineært forløb, hvilket bl.a. ses på nogle salgswebsites, når man ønsker at betale. Her skal man igennem en række betalingssekvenser, hvor man skal udfylde navn, adresse, Dankort-nr. osv.

I mine øjne kan man relatere Lisbeth Thorlacius sekvenstruktur til Barner-Rasmussens hjuleger-topografi, da denne type også følger et lineært forløb. Ifølge Barner-Rasmussen minder denne topografi lidt om en bog, hvor alle henvisninger, fodnoter osv. er placeret i links. Her er der en central tekstdel, og det er så meningen, at brugerne skal kunne hente yderligere uddybninger og informationer ved at benytte informative links.

Denne topografi kan således også overføres til Jakob Nielsens linktyper – nemlig under associative links. Associative links henviser til sider, der indeholder mere information om ankerteksten. Støder man eksempelvis på et forfatternavn her, kan man muligvis klikke på navnet og få uddybende oplysninger om forfatteren.

Gitterstruktur

Hvis et website er opdelt efter gitter-strukturen vil det sige, at emner kategoriseres og man kan bevæge sig på tværs af hoved- og undermenuer. Gitterstrukturer ses ofte anvendt på websites, der har store mængder information. Problemet ved disse websites er, at de kan virke uoverskuelige og være svære at finde rundt på for uerfarne brugere.

Hierarkistruktur

Hvis man har store mængder af information, er opbygning i hierarkistrukturer at foretrække ifølge Thorlacius. Denne type struktur er nem at navigere i uden at fare vild, idet den kan deles op i forskellige kategorier. I lighed med de andre strukturer er det også her vigtigt at systematisere sit materiale for brugerens skyld.

Hierarkistrukturen kan også kædes sammen med en af Barner-Rasmussens topografier, nemlig træ-topografien. Ifølge Barner-Rasmussen bruges en træ-topografi, hvis man vil linke til under- eller overniveauer i et websites’ struktur. Dette svarer samtidig til Nielsens begreb om de strukturelle navigationslinks. Ifølge Nielsen skitserer strukturelle links, som navnet antyder, websitets struktur. Et eksempel herpå er links, der ses på startsiden eller sider, hvorfra der henvises til under- eller overordnede niveauer i websitets struktur.

Hypernetstruktur

Den sidste type struktur, Thorlacius nævner, er hypernetstrukturen. Denne udnytter Internettets muligheder for, at brugeren på en associativ måde kan følge sine tanker. Hypernetstrukturer er dog ikke særlig effektive til kategorisering af information. Det kan her være let at fare vild, da links både kan henvise til sider på selve websitet og til andre websites.

Hypernetstrukturen kan i nogen grad svare til Barner-Rasmussens netværks-topografi. Ifølge Barner- Rasmussen kan det ofte være umuligt for brugeren at finde ud af, hvor linket fører hen, hvis websitet bruger denne type af topografi. Samtidig kan man drage en parallel til Nielsens ”se også”-links.

Ifølge Nielsen bliver ”se også”-links primært benyttet til at relatere til sider på et website eller andre websites, som måske indeholder mere relevant materiale – netop som det visse steder ses på i teksten på dette website. Det kan dog være vanskeligt for brugeren at se, hvilket website linket fører til.

Tilbage