|
Forside > Brugervenlighed > Corporate design på websites
Corporate design på websites
Et corporate design betyder, at en virksomhed har et konsistent design, som går igen på breve, indkøbsposer, brochurer, logoer, skilte osv. På samme måde bør en virksomheds website visuelt afspejle virksomheden i den fysiske verden. Med dette menes, at man bør bruge de samme farver og logoer, som virksomheden benytter på deres trykte materialer såsom brevpapir, brochurer etc. Hvis brugerne i ”den fysiske verden” har set virksomhedens brug af farver og grafik, vil de hurtigere danne sig associationer til den enkelte virksomhed, hvis denne benytter samme farver og logoer på nettet.
For at holde på en bruger er det vigtigt, at websitet benytter passende farver. Eksempelvis bør et advokatkontors website bestå af afdæmpede farver, idet de fleste vil forbinde en sådan virksomhed som alvorlig og seriøs. Generelt bør man være påpasselig med valget af farver på websites, da hver farve symboliserer noget forskelligt. På f.eks. Aarstidernes website dominerer den grønne farve, der symboliserer friskhed og appellerer til en naturlig balance og harmoni. Grøn er derfor en god farve at bruge, hvis man ønsker at holde kontakten til modtager, da den er beroligende og med til at inspirere håb. Man skal dog være opmærksom på, at farver symboliserer noget forskelligt alt efter, hvilken kultur man lever i.
Tilbage
|
|