Forside > Brugervenlighed > Websitets brugergrænseflade

Websitets brugergrænseflade

Ud over at være funktionelt også skal et website også virke tiltrækkende på brugerne. Men med mange forskellige websites at vælge imellem skal afsender sørge for, at brugeren lige netop vælger hans. Det kan gøres ved at skille sig lidt ud fra mængden af andre websites, som tilbyder den samme informatio; eksempelvis kan ekstra grafik og måske lydeffekter få websitet til at virke mere tiltrækkende på brugeren. I relation hertil siger Rolf Molich, at et website skal være let at huske. Her mener jeg dog også, at et anderledes og utraditionelt website kan være nemmere at huske, netop fordi det adskiller sig fra andre.

Lidt i modsætning hertil vinder enkelhed ifølge Jakob Nielsen altid over kompleksitet. Herved mener Nielsen, at man som afsender skal vurdere og overveje, hvilke designelementer man ønsker at benytte på en given side. Hvis en side fungerer lige så godt uden et bestemt designelement, bør det undlades, eftersom alle sidens elementer er med til at forlænge loadtiden. Dog kan man omvendt komme til at fokusere så meget på enkelhed i designet og hurtige loadtider, at resultatet bliver direkte grimt og utiltrækkende, hvilket eksempelvis (og ironisk nok) ses på Jakob Nielsens eget website www.useit.com. Paradoksalt nok er websitet så enkelt i designet, at det virker komplet uoverskueligt, hvilket også hænger sammen med hans ide om, at al relevant information skal placeres på forsiden.

Grafik

Om grafikken mener Molich ligesom Nielsen, at den bør holdes i en moderat mængde, som ikke virker dominerende i forhold til teksten, da brugeren ellers kan have svært ved at koncentrere sig om teksten. Molich inddeler grafik i tre forskellige hovedtyper:

• Nyttig grafik er grafik, som brugeren er interesseret i, f.eks. billeder af en virksomheds produkter. Som en kompensering for, at brugerne ikke kan røre og føle på de produkter, de vil købe, vil de gerne se billeder heraf. Hvis brugeren selv har bedt om at få downloadet et billede, betyder overførelsestiden i øvrigt mindre.

• Støttende grafik benyttes til at strukturere oplysninger på et website. Typisk vil det indgå i navigationsstrukturen, således at brugere hurtigt kan danne sig et overblik over, hvilke muligheder, der findes på siden. Denne type grafik skal være overskuelig og hurtig at downloade.

• Ligegyldig grafik kan f.eks. være tegninger, figurer eller logoer, som kun tjener æstetiske formål, og som derfor ikke interesserer brugeren. Webdesignere bør derfor kun benytte denne form for grafik, hvis overførslen ikke bliver væsentlig forringet.

Lisbeth Thorlacius ser imidlertid ikke sidstnævnte grafik som ligegyldig men mener, at den gavner brugerens visuelle oplevelse samt interesse for websitet og dermed lysten til at se mere. Denne slags grafik giver ikke blot en æstetisk oplevelse – den er også med til praktisk at understøtte interaktionen på et website.

Beskrivelsesbilleder, bevægelsesbilleder og tidsbilleder

Bo Fibiger har ligeledes udviklet en teori om grafik, der behandler billeders forskellige formål og anvendelse i forbindelse med hyper- og multimedier:

• Beskrivelsesbilleder

• Bevægelsesbilleder

• Tidsbilleder

Hvor beskrivelsesbilleder fungerer som ren skildring og virker statiske, opfordrer bevægelsesbilleder omvendt brugeren til handling, da de har en fremadrettet bevægelse. Tidsbilleder inddrages for at få brugeren til at stoppe op og overveje sin perception af billedmaterialet, hvorved de understøtter brugerens tankegang.

Tidsbillederne er relevante i forhold til den uudsigelige æstetiske funktion, da de netop inddrages for at fremme brugerens sanseoplevelse. Hvis en virksomhed eksempelvis ønsker at formidle eller understøtte, at deres varer virker indbydende, er det en mulighed at inddrage tidsbilleder og derved forhåbentligt få brugerne til at stoppe op. Det er naturligvis forudsat, at billederne er blevet downloadet hurtigt nok, så brugeren ikke når at klikke videre.

Nielsen taler her om overførselstiden. Han mener, at teksten altid bør overføres før grafikken, således at brugeren hurtigt får et indtryk af det nye websites tekstlige indhold. Modsat kan der argumenteres for, at det helt kommer an på sammenhængen, og hvad den pågældende bruger ser som det vigtigste på websitet. Desuden må billedvalget ikke virke tilfældigt, hvilket vil sige, at man bør indsætte billeder, der er relevante i forhold til websitets kontekst. Derudover påpeger han, at billederne også bør være ensartede i stil og størrelse.

Sidstnævnte mener jeg dog ikke nødvendigvis bør overholdes, da designeren måske ønsker at opnå en bestemt virkning hos brugeren netop ved at indsætte forskelligartede billeder både i form af stil og størrelse.

Grafik på forsiden

Et sted, hvor harmonien mellem tekst og grafik er særlig vigtig, er på forsiden. Ifølge Nielsen er forsiden websitets flagskib og bør derfor udformes lidt anderledes end undersiderne. Forsiden bør eksempelvis indeholde et mere fremtrædende logo eller firmanavn end de underliggende sider. Det er desuden en fordel, hvis forsiden ikke fylder mere end et skærmbillede, da brugerne derved hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad websitet har at byde på. Forsiden fungerer som en slags adgangsdør til resten af websitet, og hver underside bør derfor indeholde et link til forsiden.

Forsidens vigtigste funktioner

Forsidens vigtigste funktioner er at:

• Præsentere websitet

• Vise et indholdsmæssigt overblik i form af en navigationsstruktur

• Opridse de vigtigste nyheder og begivenheder

• Tilbyde en søgefunktion eller et synligt link hertil

Indeholder forsiden ovenstående punkter, bliver resultatet et langt stykke hen ad vejen en velfungerende indgangsportal til websitet. Jeg mener dog, som nævnt, at det er vigtigt, at brugerens nysgerrighed for websitet bliver vækket, hvilket kan gøres ved at afsender designer en evt. utraditionel men spændende og overraskende startside vha. forskellige grafikelementer.

Såvel forsiden som undersider designet efter Nielsens og Molichs principper vil være domineret af en formal æstetisk funktion, eftersom de lægger vægt på enkelhed og mere håndgribelige elementer ved websitet. I forhold hertil vil et kreativt designet website i højere grad repræsentere den uudsigelige æstetiske funktion, da det kreative kan appellere til brugerens sanselige oplevelse.

Generelt vægtes oplevelsen af den æstetiske del af et website forskelligt. Nielsen og Molich er enige i kravet om enkelthed så websitet hurtigt kan downloades. I mine øjne spiller enkelthed dog ikke længere den store rolle, idet flertallet af internetbrugerne efterhånden har fået bredbånd.

Tilbage